18/2-09

foto Skrevet af Pernille

I denne uge har vi vinterferie så derfor har vi lang tid til at bygge på robotten, og vi kan mødes i længere tid end vi plejer. Så derfor går vi tidligt i gang med at arbejdet på robotten, som skal være klar til at køre den 2.-3. marts. Der skal vi nemlig på besøg hos StatoilHydros forskningscenter i Trondhjem, Norge, og de vil gerne have vi laver et par robotkørsler imod Team Extreme.

I dag har vi lavet en masse. En ting af gangen så bliver vi hurtigt færdige. I dag har vi arbejdet med hus, bedredskab og er ved at lave en kopi af vores robot. Huset er vi nogenlunde færdigt med. Det største problem vi har er bedreskab, robotten har larvefødder som skal få den over kanten, problemet er bare at der er for lidt vægt på toppen af robotten. Vi er også begyndt at bygge en kopi af vores robot, så hvis der skulle ske noget med den ene har vi altid en ekstra, som også kan hjælpe os når vi skal progammere. I dag fik vi også hjælp fra Rune som hjalp os med bedreskab.

12/2-09

Foto Skrevet af Helene

Vi mødtes kl 14.00 og begyndte at arbejde med pitrobotten mens nogen af os begyndte på deres del af dagbogen og nogen andre begyndte på de nye stykker dagbog der var kommet siden vi uddelte datoer til alle. For, uheldigvis, glemmer folk at lave dagbogen på engelsk hvilket betyder meget mere arbejde for os.

Sidste gang besluttede vi at vi skulle skaffe en RCX fordi den er lettere at montere når det bare er til pynt i pitten. Vi begyndte derfor bare at bygge for at få et overblik over hvad der kunne lade sig gøre og hvad der ikke kunne. Vi fik den da også bygget, men den var alt for stor og klodset så vi byggede den om. Denne gang havde vi erfaringen og byggede den så vægten var bedre fordelt og så den kunne køre på to hjul. Faktisk har vi ikke brugt så mange klodser men det gør nu ikke så meget, og den ligner lidt en kanin.

 

1/2-09

portræt Skrevet af Pernille

Mikkel, Tobias og jeg mødtes idag for at arbejde videre med robotten. Jakob skulle spille håndboldkamp, så han stødte til senere.

Vi fokuserer allermest på at få tingene færdige, så vi kan begynde at programmere robotten. Først snakkede vi om hvad der skulle ske, og hvad hinanden skulle lave. Opgaverne var at lave pilene, beredskab, hus og bold.

Opgaven ved pilene: vi skulle vende flappen om, det er den som gør at pilen drejer rundt. Og fjerne sidehjulene som sidder på siden af kliksystemet. Opgaven til beredskab: vi har lavet et nyt værktøj til beredskab, for vi kan ikke bruge det gamle redskab, p.g.a. vi har bygget robotten om. Derfor er vi ved at finde en løsning til at få den til at køre. Problemet er bare at der er noget der rammer iskanten før vores larvefødder.

Opgave til huset: Ved huset løser vi hele huset på en gang. Problemet er bare at vi skal finde en løsning til at få vinduet åbnet. Opgaven til bolde: Vi har lavet redskabet, vi mangler lige at sætte noget bag ved, og sætte det ordentlige fast. Vi mangler lige at de små ting på plads og så skal der programmeres.

 

29/1-09

foto Skrevet af Helene

Vi mødtes lige efter skole kl. 14, og startede med at bestemme hvilke dage vi hver især skulle oversætte fra vores dagbog. Alle har fået 2 datoer de skal oversætte, og de har indtil den 23. februar, før de skal aflevere til mig.

Vi besluttede hvilke skoler vi vil kontakte med vores gå-skolebus idé. Valget faldt på Frejlev og Nibe skoler. De er begge skoler som ikke ligger på landet, men som ligger i byer af overskuelig størrelse.

Oversættelse af teori opgaven er vi færdige med. Nu venter det bare på næste gang vi alle mødes, så kan vi sætte det hele sammen. Det var vist alt for i dag.

 

26/1-09

foto Skrevet af Pernille

I dag startede vi med at mødes til FLL klokken to da de fleste havde fri. De sidste måtte så bare støde til senere. Vi fik lavet en masse.

På robotten arbejdede vi med: bolde, hus/boring og beredskab. Til boldene lavede vi et nyt redskab, og der skulle programmeres. Ved Hus/boring skulle der lige laves nogen små fejl og nogle rettelser, og selvfølgelig programmeres dertil. Beredskab ændrede vi så pengebolden kommer med ud i forskningsområdet.

Om aftenen holdt vi holdt vi også møde med resten af holdet og forældrene. Der var en hel masse om indkvartering i København ved FLLOEC, økonomi m.m. som der skulle snakkes om.

 

24/1-09

portræt Skrevet af Tobias

Overvejelser om menu-programmer: Ved den vidunderlige skandinaviske finale i Kongsberg i Norge havde vi ved robotkonkurrencerne seks programmer. Efter vores planer, som vi har drøftet meget, skal vi kun have fem programmer.

Når man står til robotkonkurrencerne skal man hurtigst mulig vælge programmer. Men det tager lang tid at gå ud og gå ind i mange programmer. Vi har erfaret at de sekunder, man bruger på udskiftning af programmer, er meget nyttige at have til gode. Vi har udviklet et såkaldt ”menu” program, som vil gøre det meget nemmere at vælge program til konkurrencerne.

 

1/12-08 til 6/1-09

foto Skrevet af Jakob

Fra den skandinaviske finale og julen over har vi mødtes med mellemrum for at arbejde på robotten. Den dag skolen lukkede for juleferien mødtes vi også efter skoletid. Da fik vi besøg af vores gamle vejleder, og lærer, som hjalp os lidt med at få bygget en ny robot. Problemet med den gamle var at den ikke var kompakt nok, og så har vi haft store problemer med at de lysforhold vi kører i der hjemme ikke er det samme til konkurrencerne, så fordi lyssensorerne ikke er dækket til, kommer der kunstigt lys ind, og lyssensorerne viser derfor noget andet end de gør derhjemme. Så på den nye robot har vi dækket lyssensorerne samt gjort den mere kompakt.

 

29/11-08

Helene Skrevet af Helene

Dagen for den skandinaviske finale. En kort opsummering: Dauerkraft endte efter en lang konkurrencedag med at blive skandinaviske mestre ved at vinde Championprisen. Desuden vandt vi opfinderprisen for vores robotkonstruktion og tekniske fremlæggelse og Indsigtsprisen for vores teori fremlæggelse og vores ideer til løsninger på klimaproblemerne. Vi var nomineret til Programmerings-prisen og Konstruksjons-prisen og vi fik en 7. plads i robotkonkurrencen. Alt ialt meget mere end vi kunne drømme om! vi er nu kvalificerede til FLLOEC i København 1.-3. maj 2009!

 

20/11-08

Skrevet af Andreas

 

I de sidste 2 uger har vi endevendt det hele og set, om der skulle rettes noget. I vores teoriopgave fremlægger vi en lille ide om en CO2 fri skole-gå-bus. Den har vi tænkt os at føre ud i livet, så vi har lavet nogle spørgeskemaer, som vi har udleveret til skolen. På sedlen spørger vi om lærerne og forældrene synes, at det er en god ide, og om de kunne tænke sig at hjælpe os med at føre det ud i livet. Vi har ikke fået spørgeskemaerne retur endnu, men vi håber vi kan nå at få resultaterne med.

En anden ting, som vi skal have rettet, er en af vores tegninger. Vi mener, at den måske kunne være for svær, at se for dommerne, så vi vil tegne den op og på den måde gøre den mere tydelig og nemmere at se. Ellers har vi kikket det hele igennem, og vi synes, det er rigtig godt. Nu skal vi bare vise dommerne vores præsentation. Vi har store forventninger og håber det bedste.

 

15/11-08

Skrevet af Tobias

Vi mødte klokken 8:00 og begyndte at arbejde med robotten og programmerne.

I dag har vi koncentreret os om boreriggen. Robotten kører hen til boreriggen, skubber den hen i hjørnet, så skubber den boretårnet op. Derefter fanger den Gul bold med et lille bur. Så kører den til forskning området og tager isprøven med hjem til basen. Den har haft nogen problemer med at den rammer i huset. I dag stopper vi lidt tidligere end vi plejer at gøre.

 

14/11-08

Skrevet af Pernille

I dag startede vi tidligt, for vi fik fri lidt før end vi plejer. Og vi kunne også blive her i langt tid for det er weekend. I dag fik vi også besøge af vores gode gamle lærer Rune, han ville se hvordan det gik. I dag har vi nået hele 4 opgaver. En af dem var lager, hvor der skal køres ud med bolde og de røde mænd, mens vi også tager stormen. Når vi har læsset dem af tager vi også isbøjen med hjem i basen. Vi har haft problemer med computeren, den ville ikke helt det vi gerne vi have den til i starten. Bolden smutter ud af redskabet. Nu er klokken 20:15 og vi stopper for i dag.

 

10/11-08

Skrevet af Pernille

Vi startede med at møde klokken 15.30, lige efter skole.

Da vi alle var kommet, begyndte vi at brainstorme om hvordan vi skulle løse problemerne, som vi havde nede i Herning d. 8 november. Robotten kørte ikke så godt som vi ønskede. Efter en del snak blev vi enige om at skille nogen af tingene ad og bygge om. Det drejer sig mest om at spare tid, men vi ønsker også at robotten kører mere stabilt.

Mandag aften havde vi også møde med forældre og heppekor, da vi nu skal til Norge, skulle vi også planlægge turen og vores forberedelser.

 

8/11-08

Skrevet af Per og Jakob

Klokken var 5 lørdag morgen, og vi var alle meget trætte. Mange var kommet sent i seng, for der blev arbejdet på robotten til det sidste. Det var konkurrencedagen, og bussen holdt klar til at køre os til Herning. Vi pakkede vel vidende at 2 timer senere var vi i Herning. I bussen øvede vi den tekniske og teoretiske fremlæggelse.

Da vi var nået ned til Herning fik vi tømt bussen, robotten, trille bordet, øve-bordet osv. Vi var det første hold der kom ind af døren en hel time før at vi skulle være der, trafikken var gået godt.

Vi startede med at finde vores pit område. Vi havde forberedt en masse ting vi skulle havde stillet op.

Vi havde fået arrangeret at vi kunne låne en næsten 2 meter høj elektrisk vindmølle af Vestas som vi skulle havde samlet. Vi havde også fået en prof. fotograf til at tage nogle billeder af os som vi fik hængt op. Vi havde lånt de 4 pokaler fra sidste år. En dug havde vi også den matchede farven i vores logo.

Den første præsentation var teori, vi var parat. Vi kom ind vi fik præsenteret vores hold og så var vi ellers i gang. Vi kom ind på alt lige fra dræbersnegle til beregning af CO2 og indlandsisen.

Vi havde taget vores egen robotbane med, og det var vist en god ide, for det kørte ikke optimalt. Vi kunne køre 400 point, men ikke inden for tiden. Derfor blev vi nødt til at gå på kompromis, og køre de programmer der gav flest point. Det var tid til første runde, robotten blev gjort klar, og tiden sat i gang. Robotten kørte men det gik ikke godt, og der stod kun 55 point på tavlen. Vi gik skuffende fra bordet, og ind til øvebordet.

Vi prøvede at forbedre kørslen og ændre programmeringen, og fik nok forbedret det lidt, for i anden runde fik vi 145. I tredje runde blev det ikke bedre, og vi havde kun 145 som det bedste, selvom vi kunne score over 300 inden for tiden der hjemme.

Vi satte os ind til banen og nørklede med hvad vi kunne gøre bedre. De sidste kørsler var blevet kørt, og det var blevet offentliggjort hvem der var blandt de 8 bedste og gået videre. Vi var lidt heldige og var lige netop gået videre som nummer 8. Nu kom kvartfinalen, og vi kørte denne gang over 200 point. Det var ikke perfekt men det var nok til at vi gik videre som nummer 2 til semifinalen. Vi sad næsten hele dagen inde ved vores øvebane, og prøvede at forbedre det vi havde.

I semifinalen gik det næsten perfekt, og vi gik videre til finalen.

Det var nu tid til finalen, og vi var alle meget spændt. Finalen løb over 2 omgange. Første omgang var vi lidt heldige, for vi kørte vores bedste omgang på dagen (285 point), samtidig med at vores modstandere, Non Co2, kørte en af deres dårligste. Vi var allerede fra første runde 100 point foran, og behøvede ikke at køre specielt godt i anden runde for at vinde.

Anden runde gik i gang og ved slutningen var alle jublende glade, og selvom modstanderne kørte lidt bedre end os, var det ikke nok til at tage sejren fra os. Vi var meget glade og man kunne i baggrunden høre heppekorene skrige vores kampråb.

Vi vandt indsigts-, konstruktions-, 1. robot- og championprisen og dermed retten til at deltage i Skandinavisk Finale i Kongsberg.

 

5/11-08

Skrevet af Per og Andreas

3 dage tilbage

Vi er kommet lige efter skole for at få gang i vores arbejde, og vi har meget travlt. Robotprogrammerne er for lange, vi kan lave 400 point, men vi kan umuligt nå det på 2:30 minut. Vi er ved at omprogrammere robotten, så den sparer tid hvor det er muligt, så vi kommer under 2.30 minutter.

Et af de programmer/opgaver vi har mange problemer med er huset. Det vi har gennemtænkt dertil er at robotten kører ud, og åbner det vindue tættest på basen. Derefter hejser den huset op hvorefter den kører over og løfter boringen. Det er en opgave som driller os meget. Men vi giver den en skalle. Vi har tænkt os at tage en øvetur på den tekniske præsentation.

Teorien blev øvet en gang mere og så fik vi hentet vores gamle musik lærer til at hjælpe os med at få indspillet vores sang. Han gør det godt. Meget godt. Vi har nemlig lige fået at vide at vi må vise showet ved turneringen. Fedt.

3/11-08

Skrevet af Jakob

5 dage tilbage.

I dag har vi øvet teoretisk præsentation. Teknisk præsentation er ikke klar endnu, den må vi tage på onsdag. Det er sådan begyndt at gå op for os, at det er lige om lidt. Vi er spændte, og vi har sommerfugle i maven, men på den fede måde.

Robotten er færdig, så nu skal vi finpudse programmer og øve. Vi kan ikke klare det hele på 2:30 minutter endnu.

2/11-08

Skrevet af Mikkel

6 dage tilbage.
I dag klokken 15, er der snigpremiere på robotkørslen. Vi har inviteret forældre mm, det er måske lidt vovet for vi har stadig ikke løst gårsdagens problem, men vi arbejder på højtryk.

Der er nu gået et par timer, og vi er lidt stressede, der er stadig ingen løsning på problemet, men nu gør vi det klar, vi har nu, og så må vi løse problemet senere.

Kørslen gik ok, der er stadig meget, der skal falde på plads og frem for alt, skal vi øve, øve og øve, så vi får alle rutinerne på plads og så vi kan nå alle opgaver på bare 2:30 minutter.

 

 

 

 

 

1/11-08

Skrevet af Jeppe

1 uge tilbage.
Der må være arbejdet meget i robothulen i dag, for da ismanden kom forbi i eftermiddag, emmede loftet af entusiasme, og temperaturen var som en sommerdag, selvom det er frysende koldt udenfor.


Der er stadig en nød, der ikke er knækket. Hvordan får vi Dauerbotten over på den anden side af isen til sidst. Der er tænkt i alle tænkelige og utænkelige retninger, skovle, larvefødder, hæve/sænkesystemer, men det er ligesom det ikke rigtigt vil, som vi vil.
Vi tænker videre.

Forresten fandt min lillesøster Stine et hindbær på en busk i haven - det er da sent på året.

 

 

31/10-08

Skrevet af Andreas og Jeppe


I dag har vi afholdt vores CO2-bod, Tab 1 ton hos købmanden. Vi ville både fortælle folk om CO2, men også få nogle gode forslag til besparelser. Vi havde fået lov til at indrette et lille bord inde i butikken, hvor vores brochure lå. Sammen med brochuren stod dagens hovedpræmie, en flot, flot købmandskurv, som købmanden sponserede. TAK MERETHE, du er for sej.

Vi stod ude på vejen og ”fangede” folk, når de var på vej ind. I starten spurgte vi, om de ville vide noget om CO2, det var der faktisk ikke ret mange, der ville. Alle havde travlt sådan en fredag eftermiddag. Så måtte vi tage skrappere midler i brug, så vi spurgte, om folk ville vinde en flot købmandskurv, og straks var interessen en anden. Det gav mange gode snakke om CO2, forurening og løst og fast, for vi kendte mange af dem, der kom, og mange kunne huske os fra sidste år, og de ville lige høre lidt om vores tur til Tokyo (vi deltog i Open Asian FLL i Japan sidste sæson).

Vi stod på gaden i 2 timer, det vil sige vi skiftedes lidt til at stå inde og ude, både fordi det var hamrende koldt, og hvis der var nogen, der smuttede forbi ude på gaden, kunne bagstopperne fange dem i butikken.

 

 

Da klokken blev 18, kiggede vi de indleverede besparingsforslag igennem. Der var mange, der handlede om dåser, varme og tørretumblere. Det vi syntes bedst om, handlede om at opdrage børn til at blive mere bevidste forbrugere, det kunne vi se noget godt i, så det blev vinderen i første omgang. Da vi så var på vej ud med præmien, kom der en farende efter os for at aflevere et forslag. Det var en ung mand fra byen, han var en af dem, der ikke havde tid, men han tog alligevel en brochure med hjem. Her havde han så tænkt over det, og han var kommet til at tænke på, hvor vigtigt, det var at tænke sig om. Han havde skrevet mange fine forslag om offentlig transport, det syntes vi var vigtigt, for i vores undersøgelse er transport den største CO2 synder, men det bedste var nok, at han havde tænkt sig om, og det var os, der havde fået ham til det.

Vi gik hjem, fik varmen igen og havde haft en rigtig god oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

29/10-08

Skrevet af Jeppe

Teorimøde ved køkkenbordet. Vi har aftalt at vores opfindelser skal være et selvforsynende motionscenter, hvor cykler mv. kører strøm ind via generatorer og batterier. Vores anden ide blev lovpligtigt solfanger i alle tag. Vi har tegnet og delt teorien op.

27/10-08

Skrevet af Jeppe og Bo

Hu ha, vi har haft travlt i dag. Først fremlagde vi teorien. Vi mangler stadig nogle vilde ideer til opfindelser, der er CO2 besparende. Det har vi snakket en del om. Vi har mange ideer, men har vi de rigtige?

Et par stykker arbejdede med at få dagbogen ført ajour. Mens resten kæmper videre med robotten. Der er mange ideer på banen, og vi skal måske til at sortere lidt ud i dem og træffe nogle valg.

Vi arbejdede på opgaverne ved huset. Det er svært at få robotten til at ramme præcist nok til at udløse opgaverne på huset, fordi tingene, man skal trykke på, er så små at de er svære at ramme. Pælen er svær at rejse. Hvis robotten presser ned på den lille pind, skal der bruges utrolig meget kraft. Hvis robotten presser op på den store pind, skal robottens arm være meget lang

Rune (vores vejleder fra sidste år) kiggede forbi forsamlinghuset, det var hyggeligt, og han havde da også lige et par gode råd både til teori og til robot.

Vi havde fællesmøde fra klokken 19, og de sidste ting og møder blev aftalt. Det er underligt, det er så tæt på nu…..


25/10-08

Skrevet af Jeppe

I dag har vi haft møde på teori-/pit holdet. Vi startede morgenen med et lille møde og så gik vi i gang, der var faktisk ikke meget at give sig til da vi næsten er færdige med det hele, men vi fandt dog nogle ting, der kunne laves. En af de opgaver, der skulle fuldføres var, at vi skulle bringe et budskab om CO2 ud i lokalområdet, så vi har valgt at lave en CO2-spare-bod, som vi kaldte ”Tab 1 ton” nede ved byens købmand. Der har tænkt os at dele løbesedler med spareforslag ud og afholde en lille konkurrence. Så en af de ting, vi skulle i dag, var at lave løbesedlerne færdige og lave skilte til vores bod, vi var også ved købmanden, der gav os lov til at komme, og hun ville endda give os en kurv, vi kan bruge til præmie i vores konkurrence. En anden ting vi også skulle, var at finpudse vores færdige teorifremlæggelse, så nu er den klar til dommerne i Herning. Så alt i alt har det været en ok konstruktiv dag, men alligevel ikke under vildt meget pres.


20/10-08

Skrevet af Jeppe

I dag har vi haft besøg af Janus i forsamlingshuset. Han er vores gamle musiklærer. Så vi har øvet show. Vi smed alle hæmninger og dansede og sang. Kønt er det sikkert ikke, men det var sjovt…

 


 

 

19/10-08

Skrevet af Jeppe

I dag har vi samlet alle de løse ender her hos os og hos Andreas. Vi har skrevet manuskript, fået ideer til vores CO2-bod, bygget robotten til pitten færdig og programmeret den. Eller vi har forsøgt at programmere den. Det er lidt svært at få den til at makke ret.

 

18/10-08

Skrevet af Jakob

Vi brugte weekenden på at arbejde i robothulen.

I dag har vi igen arbejdet med at programmere robottens opgave med boldene. Den kører ud og henter alle boldene som er spredt rundt på banen. Derefter har vi programmeret den til at køre over til undergrunds CO2 lageret.

Der er fire grå bolde på banen, som skal hentes og afleveres til undergrundsbanen. De fire bolde skal forestille at være kuldioxid (CO2), der skal nedgraves. Vi tager kun 3 af dem og den sidste tager vi i det næste program.

Der er én gul bold på banen, som skal hentes og afleveres til undergrundsbanen eller forskningsområdet. Det giver lige mange point, uanset hvor man afleverer bolden. Vi har valgt at aflevere bolden i undergrundsbanen, fordi at vi tager de fire grå bolde samtidig med, at vi tager den gule bold. Den gule bold skal forestille at være penge, som forskerne i forskningsområdet eller arbejderne i undergrundsbanen skal bruge. Ingen af boldene bliver afleveret i dette program.

Problemer med programmet: De sorte gummiringe, som kuglerne står på, kommer til at stå i vejen for robottens hjul. Når det sker, vil robotten gå i stå eller være upræcis resten af programmet.

Det er svært at komme til at tage den gule bold, fordi at huset står i vejen. Så der er nok at arbejde med.

Og vi kan se at vi får problemer med at få robotten op over den store model ved siden af forskningsområdet fordi der ikke er nogen frihøjde på den.


16/10-08

Skrevet af Per

Virksomhedsbesøg hos Vestas i Ringkøbing.

Vi havde aftalt med Vestas at få en rundvisning på deres fabrik i Ringkøbing. Så vi stod klar hos dem kl. 10 om morgenen. Ursula startede med at fortælle om Vestas historie, om hvordan Vestas startede som en lille smede virksomhed og senere blev en stor vindmølle producent. Efter historien fik vi en gennemgang af Vestas 2 nyeste vindmøller V80’eren og V90’eren og om forskellene på dem, det var faktisk meget overraskende. V90’eren (V står for Vestas og 90 er diameteren) er meget bedre end V80, den er både 20 tons lettere, og så kan den udvinde meget mere elektricitet af den samme mængde vind. Det meste af hemmeligheden ligger i vingen, da den kan pitches, som betyder at den kan rotere for at få den optimale udnyttelse af vinden.

Vi fik også en rundvisning på fabrikken, for at vi ligesom kunne fornemme størrelsen.

Vi startede med at se spidsen, hvor alle tre vinger skulle sættes fast med hver 164 bolte. Derefter kom vi over til nacellen som er styre huset, og den var lige så stor som en autocamper og indeholdt ca. 30.000 dele, hvis vi går helt ned i detaljer. Lidt længere henne i fabrikken, kunne vi se gearboksende som vejede ca. 6 tons.

Efter rundvisningen fik vi en masse dejlig mad, der var alt lige fra salat til kartofler og lækkert mørt kød.

Da vi havde spist viste vi vores Power Puzzle robot på en bane vi havde medbragt. Vi er desværre ikke så langt med Climate Connection robotten at den kan vises frem. Det blev en god snak om FLL og robotprogrammering med nogle ingeniører.



Så fik vi lov til at stille en gruppe Vestas-ansatte, "20 spørgsmål til professoren" om CO2 og vindmøller, og vi fik faktisk en masse brugelig viden. Derefter vendte vi vores næser hjem ad. Klogere og trætte.


13/10-08

Skrevet af Per

I uge 42 har vi efterårsferie men vi laver alligevel en masse. Vi var 4 i dag, vi fik både lavet pit, teori og robot.

Til pit har vi fået en ekstra NXT, så vi kan få lavet noget blikfang til pitten. Vi har sat to lidt uerfarne på robotområdet til at lave den, og det er faktisk blevet meget godt. Vi har placeret de to motorer, der skal trække robotten foran og så støtte hjul bagpå. NXT´en sidder ovenpå så vi kan lægge ledningerne godt og kompakt sammenpakket nedenunder NXT’en. Vi har valgt at sætte den sidste motor bagpå, så den kan vifte med vores Logo og et flag. Vi har også fået skrevet ned, hvad vi skal bruge til pitten, og fået sat på hvem der skal skaffe og lave tingene.

Da vi startede med at lave teori, lavede vi en disposition, så vi kunne holde styr på, hvad vi har lavet og hvad der skal laves. Og det skrider faktisk meget hurtigt frem. Vi har fået lavet der det grundlæggede, og vi er i gang med analyse af forbrug i huse, så vi kan finde ud af forskellen på danskerens forbrug, og det er faktisk meget forskelligt, hvad vi bruger. Vi havde valgt 4 forskellige familier med 4 personer:

Vi har en landmands familie med ca. 150 køer de bruger ca. 110.000 kw om året

Vi har en familie, hvor huset er mere end 25 år gammelt og ikke har gulv varme.

Så har vi en familie hvor huset under 15 år gammelt og har gulv varme.

Og så har vi en familie med alternativ energi.

Derefter skal vi havde analyseret tallene og havde sat dem ind i skemaer og diagrammer.


12/10-08

Skrevet af Bo og Pernille

I dag har vi forberedt os til at vi skal Ringkøbing, ned til Vestas, for at vise vores gamle robot frem. Vi øvede rigtig meget på vores gamle robot, så det bare kørte som det skulle, og alt bare virkede.

Vi har også forberedt nogle spørgsmål til dem.

 

11/10-08

Skrevet af Jakob

Michael, vores vejleder (og min far) og jeg har opdaget at der er et hemmeligt budskab gemt i robotbanen. Hvis man forbinder de næsten usynlige prikker ser det sådan her ud:

Hvad mon det betyder? Er der flere budskaber vi ikke har fået øje på? Og hvad kan vi bruge det til?

Vi diskuterede det på bloggen med resten af holdet og vi tror Tobias forslag er det rigtige. Han skrev: Som jeg har sagt til dig tidligere, tror jeg at det er refleksion af sollys. Vandet reflekterer 3,5 % af sollyset, og isen reflekterer 90% af sollyset.
Det er et tip til vores teorihold, om at når temperaturen stiger, smelter isen og så bliver der absorberet endnu mere sollys, og der bliver endnu varmere. Det er en kædereaktion.


8/10-08

Skrevet af Andreas

Kære dagbog

I dag skulle vi holde vores teori møde hjemme hos mig, selvom vi ikke har så meget tid i dag, men vi har tænkt os at give den en skalle og klø på de timer, vi nu har, og så få lavet en masse til det møde med Vestas som også nærmer sig. Vi har nemlig en aftale med dem om at komme på besøg en dag i efterårsferien.

I dag skal vi have fundet nogle familier, som ikke vil have noget imod at vi måler deres CO2 udslip. Det vi har tænkt på er, at vi kunne måle CO2 udslip for en helt almindelig husstand, en med en alternativ energikilde, en ældre bolig og en gård, det er i hvert fald det, vi har håbet på. Vi skal prøve og se, om vi kan få tallene nu, hvis vi ikke kan må vi bare få dem mandag og lave analysen der.

Det er jo ikke det eneste vi vil lave i dag, nej, vi skal også have skrevet nogle spørgsmål ned til Vestas. Det er noget vi tænker over i dag og gennem ugen indtil mødet, så vi kan få flest mulige spørgsmål, som kan hjælpe vores teori. Vi skal selvfølgelig også spørge resten af holdet om de har nogle spørgsmål nu, og se at få skrevet dem ned. Nogle af de spørgsmål har noget at gøre med: Hvor meget en vindmølle hjælper på CO2 udslippet. Og hvorfor man ikke kan opbevare vindmølle energi. For, hvis man kunne det ville det hjælpe endnu mere, hvis al vores energi blev lavet om til noget alternativt energi.


6/10-08

Skrevet af Andreas, Pernille og Bo

Kære dagbog

I dag har vi endnu et af vores mandags møder. Vi mødtes ude i forsamlingshuset, og så lavede vi Fll fra efter skole til klokken 19:00. Vi har tænkt os at fordele arbejdet i 2 store grupper: Robot og teori + pit. For hver af de to grupper har vi nogle ansvarlige, som sørger for at det bliver færdigt til tiden, men vi hjælper dog stadig alle sammen hinanden. Vi har gjort store fremskridt i teori-delen i løbet af den sidste uge, så vi har besluttet os til at begynde på pitten. Vi har gjort os nogle tanker om, at vi skulle have en lille ”underholdnings” robot til at køre rundt i cirkler, eller måske lidt mere. Det finder vi ud af hen ad vejen. Vi har i hvert fald tænkt os at komme et godt stykke med den pit-robot. Vi lagde ud med at diskutere, hvordan vi syntes den skulle se ud, og derefter snakke med dem, som er lidt mere inde i det med at bygge robotter. Vi fik snakket igennem og havde truffet en beslutning. Og så i gang! Vi arbejdede med med teknisk præsentation. Vi har nu 6 sider til vores bog. Vi har tænkt os at lave en bog om vores tekniske præsentation, som vi vil aflevere til dommerne til konkurrencen. Det gik meget godt også med teoridelen, som vi arbejdede med indtil klokken 19:00. Der var vi kommet til de lidt mere svære dele af robotten, og oven i det hele var vi lidt tidspressede, for vi havde også tænkt os at holde et møde samlet med forældre. Men bortset for slutningen af dagen hvor vi var lidt tidspressede var vi muntre og glade. Vi skulle snakke om hvor langt vi var kommet, og hvordan det gik med robot og pit + teori. Mødet startede klokken 19:00 og sluttede kl. 21:00. Og i løbet af den tid fik vi snakket det hele igennem og fandt en tidsplan og en deadline for teorien, så vi vil kunne nå at øve det inden den ”store dag” (konkurrencen) humøret er højt og vi glæder os til dagen.

4/10-08

Skrevet af Jeppe

I dag har vi været hos os. Vi har kigget på hjemmesider med CO2 udregningsprogrammer. Det er vist ikke helt så let, som vi måske troede, men vi har fundet et godt program på 1 ton mindre-hjemmesiden. Vi har også talt om vores opgave med at få budskabet ud, hvad skal vi gøre? Vi har talt om en bod, en demonstration og meget andet. Det er ikke besluttet noget endnu.


3/10-08

Skrevet af Bo og Pernille

På robotten, har vi i dag lavet vores redskaber, og vi er begyndt at programmere. Vi har arbejdet mest med at skulle samle boldene sammen, det har været et af vores største problemer hidtil, fordi at redskabet var for tungt. Vores redskab består af en ramme der sidder fast på vores robot hvor alle boldene kan være i. Der sidder også en stor arm der går ud fra vores kliksystem, med en masse tænder på, som blokere boldene når de først er kommet ind i rammen. Tænderne blokerer selvfølgelig ikke for boldene når de skal ind i rammen, og eftersom boldene sidder på en gummiring triller de ingen steder når den kører ind i dem. Vi vil hente alle boldene på en gang. Når vi har hentet boldene kører vi dem over til undergrunds CO2 lageret, i det venstre hjørne, og derefter løfter den armen op så den ikke trækker boldene med tilbage igen.



29/9-08

Skrevet af Bo, Pernille og Jeppe

I dag har vi arbejdet i forsamlingshuset. Vi har på det teoretiske område primært arbejdet med de globale klimaproblemer. Al den viden, der blev indsamlet i sommer, er nu skrevet sammen og kogt ned til det vi skal bruge.

Så har vi kasseret vores 3. robot. Den havde motorerne placeret lodret, det så godt ud, men robotten var alt for høj. Så nu er robotten i sin 4.udgave:

Den har 3 motorer placeret således, at de 2 sidder side om side, men den midterste er skubbet lidt længere frem i forhold til de to andre. De to yderste motorer styrer hjulene, mens den midterste styrer vores klik-system og alle de bevægelige dele på redskaberne.

Vi har 2 lyssensorer, de er placeret i forrest under robotten begge to, de peger ned mod banen og er klar til at opfange farver og ændringer.

Mellem de 2 lyssensorer har vi placeret en tryksensor forrest på robotten, og vi har også placeret en bagest på robotten. Når robotten enten kører forlæns eller baglæns ind i noget, og derved trykker enten på den forreste eller bageste tryksensor, vil robotten stoppe kørslen, og vil dermed have tid til at bevæge andre dele.

Vi har placeret 2 store hjul, et midtpå på hver side af robotten. Det er disse hjul, der styres af de to yderste motorer. Derudover har robotten 6 støttehjul forskellige steder, alle disse gør, at robotten ikke vipper eller skrider. Alle hjulene er placerede, så robotten kan køre helt tæt op ad væggen på banen.

Denne robot kører meget stabilt fordi dens vægt ligger lavt.


26/9-08

Skrevet af Jeppe

I dag har vi fotograferet klimaforandringer i Sønderholm og omegn. En rododendron og en spireahæk, der blomstrer i september, dræbersnegle mv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

25/9-08

Skrevet af Jeppe

I dag har vi holdt teorimøde hos Andreas. Vi har besluttet os for følgende arbejdsplan:

Del 1: Redegørelse

Del 2: Analyse

Del 3: Forslag til CO2 besparelse

Del 4: Hvordan får man besparelsesbudskabet ud og til hvem?

Vi glæder os helt vildt til arbejdet.

Hej hej



Hele uge 39

Skrevet af Tobias

I denne uge har vi mest arbejdet med robotten. Vi startede med at gå alle opgaverne igennem og snakke om, hvordan vi kan løse dem. Tilsammen har vi fundet mange forskellige måder at løse opgaverne på. Derefter har vi sammen snakket og diskuteret om, hvilke måder, der dur, og hvilke der ikke dur.

Vi har undladt at arbejde med teori inden vejledermødet, 19. september. Det har vi gjort fordi, vi ved, at vejledermødet vil give os en masse information om teoriopgaven.

Vi har allerede bygget flere robotter. Den første robot vi lavede havde motorerne placeret lige op af hinanden. Dette gav ikke plads til vores klik-system, lyssensorer, tryksensorer og resten af de ting, der senere skulle sættes på robotten.

Senere efter en lang diskussion fandt vi ud af, at vi blev nødt til at lave en helt ny robot. Så vi skilte den ad og byggede en ny robot, hvor en motor var placeret ovenpå de 2 andre. Nu var robotten alt for smal, og vi havde stadig ikke plads til alle de ting, der skulle sættes på.

Så vi byggede en 3. robot, hvor vi placerede motorerne lodret, det ser lovende ud.

18/9-08

Skrevet af Pernille

Kære Dagbog

Nu begynder vi for alvor med projektet. Nogen er hoppet fra på grund af skoleskift, mange lektier og andre fritidsaktiviteter. Vi er nu 9 tilbage på holdet.

I dag var vi kun 6 som mødte op. Vi startede med at kigge på robotten, Vi satte robotten til at lade op, så den er klar til på mandag. Så begyndte vi at snakke om robotten, og hvordan den skulle programmeres til at løse opgaverne. Vi begyndte lige så stille at tale om rækkefølgen på opgaverne på bordet. Derefter byggede vi nogle af tingene til bordet.

I dag sorterede vi også alt vores lego i kasser og glas

14/9-08

Skrevet af Jakob

Dagens store nyhed var, at opgaverne til FLL-konkurrencen og robotbordet var blevet offentliggjort. Vi sad og snakkede om, hvad de forskellige opgaver gik ud på, og nogen havde endda allerede tænkt på, hvordan man kunne løse dem. Vi diskuterede også, om vi skulle dele de teoretiske, de tekniske og alle de ting der skal laves, så det hele tiden er de samme, der står for det samme, og folk ikke laver om på noget, der allerede er lavet. De fleste ville rigtig gerne lave robot og programmering og nogen afgørelse fik vi ikke taget i dag. Vi fik også sat tingene fast på bordet så det er klar til at blive kørt på.

12/9-08

Skrevet af Mikkel


Vores vejleder fik en henvendelse fra Lego om vi ville hjælpe dem med at forklare om FLL i undervisningen, ved en konference i København for Europæiske skoleledere.

Vi var lidt kritiske i starten over at der kun måtte komme fire børn og en holdleder, for vi ville gerne derover alle sammen.

Men det kunne ikke være anderledes, så vi tog en rask beslutning. Bo, Per, Tobias og jeg vandt lodtrækningen om at deltage.

Da vi kom derover talte vi med Hasse fra Lego, og vi snakkede med ham om, hvad vi skulle gøre til den der konference, og det tog ca. 3,5 time for at få det hele planlagt. Da det så var gjort var det langt over sengetid.

Næste dag stod vi tidligt op for at komme hen til Falkonercenteret i god tid. Da vi kom derhen begyndte vi at gøre klar til, at vi skulle lave den fremlæggelse, som vi havde forberedt.

Først holdt Hasse et oplæg og derefter forklarede vi - på engelsk - hvad vi har lært af FLL og kørte med vores Power Puzzle robot fra sidste år. Vi var i kontakt med mange skoleledere fra hele Europa, som var interesserede i at høre om vores erfaringer med FLL og se vores robot.

Da det hele var slut kl. 15,00 spurgte Hasse os om vi ville en lille tur i Tivoli og det ville vi gerne. Efter Tivoli gik turen hjem til Aalborg igen.

 

2/9-08

Skrevet af Pernille

Idag er det 9 gang der er FLL møde. Næsten hele holdet er mødt op. Dagsprogrammet gik ud på finde ud af:


Vi skal blive enige om hvor og hvornår vi skal lave FLL. Vi skal også blive enige om sang og musik til show, så vi er klar når vi får opgaven. Ordensregler!!! (mødepligt, der skal være en god grund til afbud, man må ikke bruge for meget tid på privatsnak).
Har vi undersøgt ALT? idag fik vi også skilt alt vores Lego ad, så det er klar til at bygge med.

25/8-08

Skrevet af Jeppe

I dag er det 8. gang, der er FLL-møde. Vi har som altid fordelt dagens opgaver, vi var 12 fremmødte, så der var meget der skulle fordeles. Vi har lavet alt fra tøj-design, maskot-ideer til hjemmesideopdatering. Vi har også fået et tilbud fra LEGO, om komme til en konference i København og vise noget af det fra sidste år, og det vil vi naturligvis gerne, der er dog det problem at de kun vil have 3-4 medlemmer med. Så vi har laver en slags lodtrækning, det er dog ikke afgjort hvem der skal med endnu.

Det er begyndt, at blive spændende, da vi snart får at vide, hvad det er, vi skal lave. Opgaverne bliver lagt på nettet, og du kan finde dem på www.hjernekraft.org.
I dag talte vi også om et fremtidigt mødested, da vi jo ikke går på "en" skole længere, mangler vi et sted, der er vores. Vi kan muligvis låne et lokale i Tostrup forsamlingshus, og det kunne jo være fantastisk. Der er både plads til robotbord og computere, alle har nemt til at komme dertil, og der er mulighed for trådløst Internet, så det ville bare være helt forrygende fantastisk.

Det var vist alt, der var sket til FLL-mødet mandag d 25/8-08


18/8-08

Skrevet af Pernille

Vi startede med at mødes klokken 16:30 hos Per. Da alle var kommet, holdt vi et begyndelsesmøde, som vi gør næsten hver gang. Vi talte om de nye ting, der er sket, og hvad vi skal lave i løbet af dagen og i aften. Programmet blev således

Sang og tekst: vi blev enige om, at vi skulle alle sammen tænke på en melodi, som vi kan bruge, for før vi har fundet en melodi, er det lidt svært, at lave en tekst der til. Så vi har alle sammen fået nogen for til næste mandag, hvor vi mødes igen.

Hjemmeside: På hjemmesiden fik vi ført holdet ajour. Dvs. vi tog de, der ikke længere er på holdet, af. Ligeledes fik vi rettet stavefejl her og der.

Ny mødetid: Vi blev enige om, at fra nu af, er FLL-møderne mandag og/eller fredag for der er der flest, der kan. der er kun et par stykker, som kommer lidt i klemme, men de vil flytte lidt rundt på tingene, så det kan lade sig gøre. Det er ikke let, når vi ikke længere går på samme skole.

Efter, vi havde lavet alt det, var det tid til aftensmad som Pers mor, Rie, havde lavet.

Da vi havde spist var det også lige tid til en pause, hvor vi spillede lidt fodbold, snakkede og spiste en is, som var dejlig kold.

Efter det var dagen / aftenen ved at være ovre, så vi måtte sig farvel og tak for i dag



11/8-08

Skrevet af Helene

I dag har vi været mange..! Vi har været hele 14 personer.

Vi arbejdede med diasshow til pitten, musik til sangen og teksten til sangen, vi var også oppe på skolen for at tage billeder af vores anden robot, den vi brugte sidste år til FLL, (men der var desværre ingen lærere eller noget, de var taget hjem). Men så tænkte vi, at Rune måske skulle op på skolen dagen efter, også ringede vi til ham og fik at vide, at vi kunne komme derop næste dag.

Vi fik som sagt også lavet lidt til vores pit, der fik vi lavet et diasshow med billeder og lidt tekst. Der var billeder fra sidste år og billeder fra da vi var til konference i Billund og i Legoland.

Det sværeste var vist at lave musikken til sangen og teksten.

Men vi fik da nået lidt, vi fik lavet lidt ideer til teksten, men vi er ikke blevet helt enige om sangen endnu.

Vi spiste også aftensmad sammen, efter det gik vi ned og spillede lidt fodbold, og så var dagen gået.

4/8-08

Skrevet af Helene

I dag er det mandag d. 4/8, og for 7. gang mødes vi for at lave FLL. Vi har dog ikke været så mange, kun 6 blev det til. Der er mange, der stadig er på ferie.

Videre til dagens program som gik ud på at lave pit og sang.
I dag har vi fundet forslag til pitten, den skal være sort og med en lyskæde, der skal være en robot der danser/løber/går, og der skal også være billeder af holdet og hvad vi går og laver til FLL.

Vi har tænkt os at have souvenir, som vi kan give ud til dem, der kommer og kigger på vores pit. Sidste år fik vi nogen vindmøller af Vestas, og dem havde vi tænkt os at sætte op i pitten. Vi har også lavet nogen lego-ting, og vi laver også en video, og skriver tekster, og så viser vi vores teori.

28/7-08

Skrevet af Helene

I dag er det 6 gang vi mødes for at lave FLL i sommerferien

I dag har vi arbejdet med vores hjemmeside, fordi vi skulle redigere noget, og så har vi kopieret FLL tingene ind på et USB Stik.
I dag startede vi også med at tænke over, hvad vores show og sange skulle lyde som. Men nu tænker vi over det, snakker om det, men lige nu har vi ikke helt besluttet os endnu, men der er jo også lidt tid endnu til, vi skal vise det.
I dag har vi også arbejdet med vores teorifremlæggelse, og vi har også skrevet alt, hvad vi kunne finde på de hjemmesider, vi har været inde og studere.

I dag har vi været 8 person til FLL, da det er sommerferie, er der mange, der er på ferie, men vi forsætter med at arbejde indtil FLL konkurrencen starter.

21/7-08

Skrevet af Mikkel

I dag har vi fremlagt vores indsamlede viden om emnet ”climate connection” for hinanden. Nu er vi næsten klar til at få opgaven den 13. september, selvom der stadig er længe til.

Vi har lavet vores hjemmeside bedre og med mere information omkring FLL. Vi har inddelt vores teori oplysninger, i ‘problemer’ og ‘løsninger’, og dertil lagt en masse stikord.

14/7-08

Skrevet af Helene

Nu er tredje FLL-møde gået i gang og efter en masse diskussioner om, hvad vi skal lave, har vi fået fordelt opgaverne og er kommet i gang. Vi skal stort set kun lave det samme som sidste gang og rette nogle stavefejl på hjemmesiden. I dag er der ni til FLL, og vi arbejder så koncentreret, som muligt. Som sagt er det stort set det samme vi laver, og det er hjemmesidestavefejlsretning og opretning, dagbogsskrivning og research :-) Og det går som altid fremad

Vi har nået:

Research: Vi googler en masse, om alt muligt der har med temaet at gøre. Vi læser meget.

Hjemmeside: Vi har redigeret på hele hjemmesiden, skrevet mere på den, rettet alle de stavefejl, vi kunne finde, og det ser bedre og bedre ud.

Dagbog: Vi har skrevet på dagbogen, udspurgt de andre om, hvor langt de er nået, og vi er igen i gang med en helt fantastisk dagbog® Det var også i dag vi endelig kunne sætte, vores dagbøger på hjemmesiden, da en af vores vejledere/ vores fotograf/ vores it-mand har lavet en ny side, hvor vi kan ligge vores dagbøger. FEDT. I det forum har vi også vores egen interne webblog, hvor vi kan diskutere og aftale alt om FLL. Det er praktisk, når vi nu ikke kan mødes hele tiden.

Vi glæder os stadig til den store konkurrence i Herning, og vi er da også klar til at vinde. Vi ser frem til at møde vores modstandere, og vi håber da også, de glæder sig til at møde os.

7/7-08

Skrevet af Jeppe

Nu er andet FLL møde startet, og vi har igen delt opgaverne op. Vi nåede ikke at blive færdige med hjemmesiden i sidste uge, så vi opdaterer stadig, vi researcher også stadig om global opvarmning og klimaændringer, og så skriver vi dagbog. I store træk er der ikke sket mange forandringer siden sidste gang, men vi er dog kommet videre. Følgende steder er der sket noget:

Hjemmesiden: Vi har brugt meget tid på at kigge på skabeloner, og nu er vi endelig blevet enige om én. Derfor er vi begyndt at skrive det, der skal stå på hjemmesiden, og det går ligeså stille fremad.

Research: Vi har ledt en masse på Internettet og fundet en masse om fx: klimaændringer, global opvarmning, drivhuseffekten, CO2 udslip, nedsmeltning af indlandsisen og polar-dyrernes udryddelse. Og vi føler os allerede lidt klar til konkurrencen, men dog ikke helt endnu, men emnet er spændende og skræmmende, og der er meget at tage fat på. Vi skal være gode til at skære ned, eller kommer vores fremlæggelser til at fylde alt for meget.

Dagbog: Det går fremad, vi går rundt og udspørger alle de andre på holdet, og vi har allerede skrevet to ”perfekte” sider.
Som I nok kan læse, går det fremad, og det er på mange måder godt. Vi hygger os også rigtigt meget og arbejder.

Hvilket minder os om vores fire grundregler:

1: Vi skal hygge os.

2: Vi skal arbejde.

3: Vi skal ikke hygge os så meget at vi ikke arbejder.

4: Vi skal ikke arbejde så meget at vi ikke hygger os.


30/6-08

Skrevet af Jeppe og Tobias


En ny FLL-sæson er startet, og vores hold Dauerkraft er klar igen, for andet år i træk. Ordet Dauerkraft har vi selv lavet. Det består af to tyske ord, "dauer" og "kraft" som betyder "vedvarende" og "energi" altså vedvarende energi. Sidste års tema var nemlig vedvarende energi, og vi nænnede ikke at skifte navn, da vi mener at vedvarende energi er en af løsningerne på global opvarmning og de klimaproblemer verden kæmper med.



I sidste sæson havde vi FLL som et valgfag i skolen, men nu er klassen splittet ud på andre skoler i hele Aalborg kommune. Det kommer til at give nogle problemer, det ved vi godt, men vi giver skam ikke op, så vi har bestemt os for at arbejde på kryds og tværs i hinandens boliger/hjem. Og vi håber på at det kommer til at gå vel og at vi finder et mere permanent sted at være.

Lærere (Rune og Janus) hjalp os meget i sidste sæson, men desværre er lærerstøtten jo også noget, vi har mistet, men vores forældre er dog med på ideen, og de er klar til at give den fulde støtte. Michael (Jakobs far) har lovet at være vores vejleder.

Vi får først vores teoriopgave og robotbane den 13. september, og der er længe til lige nu. Alligevel er vi begyndt at forberede os, vi har researchet lidt på nettet, og vi har allerede fundet en masse om global opvarmning og andre klimaproblemer.

Sidste sæson lavede vi hjemmesiden www.dauerkraft.dk. Nu vi har taget en kopi af den, og er startet forfra.

Holdet består lige nu af 15 personer, de hedder:
Andreas (AG)
Bo (Bob)
Emma (Emsen)
Helene (Lonni)
Henriette (Henri)
Jakob (Jarl)
Jeppe (Klemmer)
Louise (Lulle)
Marie (Libber)
Mikkel (Lekkim)
Morten
Per
Pernille (Chill Pernill)
Simon
Tobias (Bajer)

Vi ved godt, at holdet i sidste ende skal ned på 10, men vi er enige om, at alle de, der har lyst skal have muligheden, og så må vi løse det problem senere, hvis det er et problem, når vi kommer så langt.

Alt for nu